Lidt om trykmetoder og broderi

 

​Direkte tryk:

En solid  trykmetode, hvor farven bliver trykt direkte ned i fibre på tøjet. Oftest brugt ved større oplag og på ikke blødende produkter. Dette bliver tryk på vores karrusel.

​Poly transfer:

En god allround transfer, der hæfter på de fleste produkter. og en af de mest brugte trykmetoder, da det også er en af de mest økonomiske.

Super strech transfer:

Ekstra strækbar transfer, rigtig god til sportstøj der ofte er tynde og strækbare produkter, denne type transfer føles tyndere end poly transfer, uden at være mindre holdbar.

​Flock:

En superstærk og lækker folie med velour effekt, kan leveres i rigtig mange flotte skarpe farver. Kan ikke anvendes hvis logo er i fine detaljer.

​Reflekstryk:

Reflekstryk kan laves på flg. måder:

Poly sølvrefleks, en meget reflekterende refleks transfer der har et genskær på fod med de godkendte striber man ser på vejarbejdere mm.

Multifarvet poly refleks, her kan du få lavet dit firmalogo i refleks uanset antal af farver. En god feature hvis man vil have mere synlighed.

Reflex folie, EN 471 klasse 2 godkendt releks, som du ser på arbejdsfolk i trafikken, kan fås i sølv, gul, rød, blå og neongrøn.

​Digital transfer:

Bruges mest til få enheder med tryk i mange farver, foto tryk eller lignende.

​Digital Lowbleed transfer:

En super blødnings resistent folie som er god til sublimations tøj, eller meget blødende polyester produkter.

​Broderi:

En ekslusiv form for branding, dog ikke til for tynde produkter, da det der vil føles lidt stift at have på. Anvendes typisk på jakker og skjorter.

Serigrafi:

Serigrafi kaldes også silketryk eller rammetryk. i vores tilfælde tryk på tøj eller tekstiltryk.

​Silketryk har store mængder farver, er meget lysægte og bevarer sit oprindelige udseende i lang tid.

​Silketryk er præget af rene farver og regnes for at være blandt de fineste trykmetoder.

Trykmetoden har sin oprindelse fra Kina, hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår, senere blev det silkedug og i dag anvendes kunststofdug (gaze, kunstsilke).

​En serigrafiramme består af en træ-, aluminius- eller stålramme.

Dugen er dækket af en tæt belægning undtagen der, hvor farven skal trænge igennem.

Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Efter belysningen fremkaldes motivet.

​Der, hvor filmen har været klar, er emulsionen belyst – og derved hærdet (negativ-emulsion), de ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder.

Selve trykningen foregår ved at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i silken, ned på emnet der skal trykkes på, med en rakel – en træ/aluminiums holder med gummikant, der under let pres trækkes frem og tilbage over silken.

Serigrafi har sin fordel i at man kan trykke på alle materialer og i store størrelser med stor holdbarhed.

Tryk og broderi